Rengøring af fødevarevirksomheder kræver i sagens natur en meget høj hygiejnestandard. Hos Cleansafe arbejder vi derfor systematisk, målrettet og vedholdende med at sikre den højeste rengøringskvalitet og at dokumentere kvaliteten af det udførte arbejde.
Blæsning med tøris gør det muligt at puste nyt liv i maskindele og slidte maskiner i fødevareindustrien.
Hos Cleansafe er vi specialister i denne unikke rengøringsmetode, hvor snavs, rust og andre belægninger blæses væk med tøris og efterlader en flot, ren og funktionel overflade.
Tørisblæsning er en tør renseform, der ikke beskadiger, ridser eller slider på overfladen. Metoden er særligt velegnet til eksempelvis at rengøre styrebokse eller andet følsomt udstyr, når der skal gøres periodisk rent eller udføres tekniske reparationer.
Med tørisblæsning fjernes snavs, urenheder og hårdføre belægninger med den kolde tøris, der får smudset til at fryse, udvide sig og billedligt talt ”eksplodere” væk fra overfladen. Resultatet er en ren og tør overflade.
Tørisblæsning er samtidig en miljøvenlig og bæredygtig metode, da der ikke anvendes vand, kemikalier eller anden form for efterbehandling i processen. Maskiner og maskindele får nyt liv med tørisblæsning
og ofte er den forlængede holdbarhed lig med økonomiske besparelser.
Hos Cleansafe er vi glade for at kunne tilbyde tørisblæsning som en af vores ydelser. Den helt særlige form for rengøring er et spændende supplement til vores øvrige rengøringsydelser, og metoden har en stigende udbredelse i den danske fødevareindustri.
Vil du vide mere om tørisblæsning?
Kontakt salgschef Michael Sills på tlf. 7020 7000 eller mis@clansafe.dk og hør mere om de forretningsmæssige fordele ved metoden.
Læg et rent snit i økonomien
Rengøring af fødevarevirksomheder handler i høj grad om økonomi. Det giver god mening at tænke helhedsorienteret på rengøringsydelsen, så alle relevante enkeltdele kommer med i beregningen.
Det hedder TCO eller Total Cost of Ownership på nydansk, og her er Cleansafe på hjemmebane.
Alle ved at hygiejne og rengøring er en forudsætning for høj fødevaresikkerhed. Som specialister tænker
vi derfor på vores arbejde som en naturlig og sammenhængende del af produktionsprocessen, så der i sidste ende lander et lønsomt resultat på bundlinjen.
Hos Cleansafe har vi mange års erfaring i at optimere alle led i værdikæden. Vi kan skrue på forskellige knapper for at forbedre den samlede økonomi; fx spiller maskindesign, rengøringsudstyr, energiforbrug, tilrettelæggelse af arbejde og faglige kompetencer en stor rolle i det samlede billede.
Vores formænd og serviceledere er trænet i at tænke effektivt. Både når de står for rengøringen i hver enkelt fødevarevirksomhed, men også når der løbende skal justeres i indsatsen og spottes potentielle besparelser, som faktisk ligger lige til højrebenet. Selv små forskelle tæller.
Udstyret i fødevareproducerende virksomheder er ofte serieforbundet. Med et enkelt greb kan man lukke en eller flere dele af virksomheden ned tidligere, og på denne vis spare på ressourcerne. Det er sund fornuft og slår hurtigt igennem i den store økonomiske sammenhæng.
Når vi kigger på TCO i virksomhederne tilbyder vi også et skarpt blik på, hvordan vi kan mindske vand- og kemiforbruget – herunder gøre processerne mere effektive ved små tilretninger af produktionsudstyr.
Vores mission er klar: Vi vil gerne udfordre systemer og processer for at forbedre totaløkonomien.
Vil du vide mere?
Vi stiller vores viden til rådighed for dig, din virksomhed og hele branchen. Kontakt vores salgschef Michael Sills på telefon 7020 7000 eller mail: mis@clansafe.dk – og få et konkret bud på, hvordan vi kan lægge et rent snit i din virksomheds økonomi.
Høj rengøringskvalitet med kloge hænder
Nøglen til god rengøringskvalitet er i høj grad veluddannede medarbejdere. Cleansafe har udviklet sit eget uddannelsesforløb til nye medarbejdere, og sørger samtidig for at opgradere kompetencerne i hele medarbejderstaben. Det sikrer et højt hygiejneniveau hos vores kunder, der tæller flere af landets største fødevarevirksomheder.
Vores dygtige medarbejdere er særlig uddannet omkring hygiejne, rengøring og fødevaresikkerhed. De står med rengøringen ude i virksomhederne, træffer beslutninger på et oplyst grundlag og ser selv resultatet af deres arbejde.
Alle Cleansafe-medarbejdere gennemgår et grundigt uddannelsesforløb. De skal kende til procedurer og sikker fødevareproduktion. De lærer endda om mikrobiologi, hygiejne og desinfektion, så de kender til vigtigheden af høj rengøringskvalitet.
Hos Cleansafe har vi over tid udviklet vores egne interne kursus- og uddannelsesforløb. Heri indgår også samararbejde med Sjællands Erhvervsakademi (Zealand), hvor vi har kursusdeltagere og underviser, der støtter op omkring deres kursusforløb på uddannelsen ”Hygiejne- og rengøringsteknik”. Denne uddannelse kombinerer teori og praksis inden for rengøring af fødevarevirksomheder.
– Vi tager vores egen medicin. Vi uddanner alle medarbejdere og giver dem et kompetenceløft, så de leverer suveræn rengøringskvalitet til kunderne. Heldigvis betyder det samtidig, at de fleste af vores medarbejdere ønsker at blive hos os i mange år, fortæller adm. direktør Michael Elmhoff fra Cleansafe.
Rengøring med ekstra høj hygiejnestandard bør aldrig løses af vikarer og løst ansatte. Det kræver erfaring, faglighed, opdaterede kompetencer – og ikke mindst løn- og ansættelsesvilkår ifølge overenskomsten.
Interesseret?
Tag en snak med salgschef Michael Sills på tlf. 7020 7000 eller send ham en mail på mis@clansafe.dk.Han fortæller gerne mere om, hvordan du får højt kvalificeret rengøring til din fødevarevirksomhed.
Læs mere om vores uddannelser og kurser på www.cleansafe.dk
Tallene burde stå sort på hvidt, når det gælder maskinindkøb. Imidlertid er der mange indkøbere, der springer en væsentlig post over: rengøring. Virksomheder, der opererer med begrebet TCO (Total Cost of Ownership), er opmærksomme på ALLE udgifter i hele livsforløbet. Derfor indregner de rengøringen, når der anskaffes nye maskiner og udstyr.
Hos Cleansafe er budskabet klart: Det er de mange bække små, der gør en stor å. For ofte er det summen af de mange små, men vigtige ændringer, der bringer en fødevarevirksomhed i en mere bæredygtig retning. Her spiller vandforbruget en afgørende rolle og der er masser af gevinster at hente.