Sådan sikrer Cleansafe høj kvalitet

Rengøring af fødevarevirksomheder kræver i sagens natur en meget høj hygiejnestandard. Hos Cleansafe arbejder vi derfor systematisk, målrettet og vedholdende med at sikre den højeste rengøringskvalitet og at dokumentere kvaliteten af det udførte arbejde.

Som specialister i fødevarebranchen har Cleansafe opbygget en mangeårig erfaring med dokumenteret levnedsmiddelrengøring, fødevaresikkerhed og gennemprøvede rengøringskoncepter. En lang række kvalitetsbevidste fødevarevirksomheder nyder godt af vores faglige ekspertise – hver dag, året rundt.

En høj rengøringskvalitet kommer ikke af sig selv. Den er et resultat af nøje tilrettelagte processer, præcise arbejdsbeskrivelser, veluddannede medarbejdere, avanceret rengøringsudstyr og ikke mindst løbende målinger af rengøringskvalitet og bakeologi i hver enkelt fødevarevirksomhed.

Kvalitet hænger sammen med nærheden til vores kunder. Vi sørger for at have en tæt dialog med vores kunder på regelmæssige rengøringsmøder og i hverdagen. Vi er til stede med vores erfarne medarbejdere og ledere, der sikrer kvaliteten hver dag – og vi giver vores kunder fri adgang til dokumentation i en digital kundemappe.

Samtidig overholder vi en række internationale normer og kvalitetsstandarder. Mindst én gang årligt verificerer vi vores egne producerer gennem en audit. Vi tjekker bl.a. om vores medarbejdere er opdateret på instruktioner, hygiejne og adfærdsregler og om der er udsving i koncentrationerne af rengørings- og desinfektionsmidler. 

– Vi arbejder meget konsekvent med kvaliteten af vores arbejde, da det skaber værdi for vores kunder. 

Vi arbejder med nul-tolerance på området, da mangel på kvalitet bliver ret synlig i en fødevarevirksomhed og kan have meget alvorlige følgevirkninger, udtaler teknisk direktør Kim Petersen fra Cleansafe.

Vil du vide mere?

Få mere at vide om høj rengøringskvalitet i fødevarebranchen. Kontakt vores salgschef Michael Sills på telefon 7020 7000 eller mail: mis@clansafe.dk og få et forslag til, hvordan du kan forbedre rengørings-kvaliteten i netop din virksomhed.